Kvinder Alene til Hareskoven og Frederiksdal
- 6. juni 2026
- Sværhedsgrad 3/10
- Guide: Maria Wolff
Tæt på byen – langt fra hverdagen
Vi inviterer dig med ud i Hareskoven og Frederiksdal Skov – et af Nordsjællands smukkeste og mest varierede skovområder. Her venter brede skovveje, små snoede stier og stille strækninger langs Furesøens bred. Vi bevæger os gennem gammel bøgeskov, forbi åbne lysninger og ned mod vandet, hvor udsigten over søen giver ro i både blik og åndedræt. Undervejs oplever vi den særlige kontrast, der kendetegner området: den tætte, næsten eventyrlige skov og de åbne kig over sø og landskab. Ruten er varieret og let kuperet med et jævnt og behageligt tempo. Den egner sig både til dig, der er ny på de længere dagsture, og dig, der blot ønsker en dag i naturen uden at skulle præstere. Her handler det ikke om hastighed – men om at være med. Som altid går vi i fællesskab, men med plads til stilhed. Undervejs inviterer jeg til stillevandring på udvalgte strækninger samt en guidet vejrtrækningsøvelse, der hjælper kroppen med at falde til ro. Turen kan bruges som træningstur til vores længere vandreture senere på året – eller man kan vælge at gå turen, fordi man har lyst. Vælger man at bruge det som en træningstur, kan du med fordel gradvist øge vægten i din rygsæk fra tur til tur, med eksempelvis bøger eller risposer. Mødested: Hareskov Station, Stationsvej 5 Hareskov, 3500 Værløse Tidspunkt: kl. 09.30 Længde: Ca. 13 km Estimeret tid: 3-3,5 time Vind og vejr: Vi går uanset vejrudsigt og vi klæder os på efter forholdene. Turtype: Loop
100,-/person
Skulle du have spørgsmål til din tilmelding?
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du er i tvivl om i forbindelse med din booking.
Relaterede eventyr
Find den vandretur, der kalder på dig – og træd ind i et fællesskab af kvinder, natur og nærvær.